Kommissionen vedtager udvidelsespakken 2024

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget den årlige udvidelsespakke, der indeholder en detaljeret vurdering af status og de fremskridt, som Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Georgien, Republikken Moldova, Ukraine og Tyrkiet hver især har gjort med henblik på et EU-medlemskab. Vurderingerne ledsages af anbefalinger og vejledning om reformprioriteterne.

Udvidelsen er en historisk mulighed både for de tiltrædende og de aktuelle medlemsstater og for EU i det hele taget. Der er betydelige socioøkonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige fordele ved en større og stærkere Union.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Den anspændte geopolitiske situation betyder, at det mere end nogensinde før er vigtigt, at vi fuldender foreningen af vores kontinent på grundlag af samme værdier om demokrati og retsstatsprincippet. Vi har allerede i de senere år gjort store fremskridt i retning af at integrere nye medlemsstater. Og udvidelse vil forblive en topprioritet for den nye Kommission".

Udvidelsesprocessen er fortsat meritbaseret og afhænger af de enkelte partneres fremskridt. Det kræver viljestyrke at gennemføre uigenkaldelige reformer på alle områder af EU-retten med særlig vægt på udvidelsesprocessens grundlæggende principper. Demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier vil fortsat udgøre hjørnestenene i EU's udvidelsespolitik. EU-medlemskab er et strategisk valg.

Der blev pustet nyt liv i udvidelsesprocessen i 2023 og 2024. Grundprincipklyngen blev åbnet med Albanien den 15. oktober 2024. Der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova på den første regeringskonference i juni 2024. Nu, hvor Montenegro har opfyldt de foreløbige benchmarks for retsstatskapitlerne, er landet på vej til midlertidigt at kunne lukke yderligere forhandlingskapitler. I marts 2024 besluttede Det Europæiske Råd at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina. Screeningen blev afsluttet med Albanien og Nordmakedonien i slutningen af 2023.

I juni 2024 blev det på regeringskonferencen bekræftet, at Montenegro generelt opfylder de foreløbige benchmarks for retsstatskapitel 23 og 24, hvilket betyder, at yderligere kapitler kan afsluttes foreløbigt, hvis betingelserne er opfyldt. Der er brug for yderligere fremskridt på retsstatsområdet og inden for retsvæsenet.

Kommissionen bekræfter sin vurdering af, at Serbien har opfyldt benchmarkene for åbning af klynge 3 (konkurrenceevne og inklusiv vækst). I de kommende år forventes Serbien generelt at gøre mere for at få gennemført de reformer, der vedrører EU-tiltrædelsen, med særligt fokus på de foreløbige benchmarks for retsstatsprincippet og på at sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet og medierne samt at gøre en troværdig indsats for at sætte en stopper for desinformation og udenlandsk informationsmanipulation.

Hvad angår Albanien er Kommissionen glad for, at man på den anden regeringskonference den 15. oktober 2024 kunne indlede forhandlingerne om grundprincipklyngen. Det er afgørende, at myndighederne sætter tempoet for EU-orienterede reformer op. Det gælder navnlig reformerne om retsstatsprincippet, så resultaterne inden for retshåndhævelse kan konsolideres, om effektiv bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet og om fremme af grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til mediefrihed, ejendomsretten og mindretals rettigheder.

Hvad angår Nordmakedonien skal landet blive ved med at opnå resultater med gennemførelsen af EU-relaterede reformer, især under grundprincipklyngen og navnlig med hensyn til retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Tilliden til retssystemet skal styrkes. Screeningen blev for alle seks klynger af EU-retten afsluttet i december 2023.

Bosnien-Hercegovina har opnået konkrete resultater, bl.a. med migrationsstyring og fuld tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt ved at vedtage lovgivning om retsvæsenets integritet, bekæmpelse af hvidvask af penge og interessekonflikt. I marts 2024 besluttede Det Europæiske Råd at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina. Kommissionen er ved at forberede forhandlingsrammen med henblik på Rådets vedtagelse, så snart alle de relevante skridt, der er beskrevet i Kommissionens henstilling fra oktober 2022, er taget.

Kosovo indgav en ansøgning om EU-medlemskab i december 2022. Kommissionen er stadig klar til at udarbejde en udtalelse om Kosovos ansøgning om medlemskab, så snart Rådet anmoder herom. Der blev konstateret fremskridt med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og erhvervsklimaet blev bedre. Visumliberaliseringen for Kosovo trådte i kraft den 1. januar 2024. Kosovo skal øge sine bestræbelser på at styrke retsstatsprincippet og den offentlige forvaltning og beskytte ytringsfriheden.

Indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine har været en vigtig anerkendelse af Ukraines vilje til at gennemføre reformer med henblik på et EU-medlemskab. Efter den første regeringskonference i juni 2024 forløber den analytiske gennemgang af gældende EU-ret (screeningen) gnidningsløst. Så snart det er muligt i 2025, og forudsat at Ukraine opfylder alle betingelserne, ser Kommissionen frem til at indlede forhandlinger om klyngerne, idet der lægges ud med grundprincipklyngen.

Indledningen af tiltrædelsesforhandlinger har været en vigtig anerkendelse af Moldovas vilje til at gennemføre reformer med henblik på et EU-medlemskab på trods af Ruslands konstante indblanding og konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.  Efter den første regeringskonference i juni 2024 forløber den analytiske gennemgang af gældende EU-ret (screeningen) gnidningsløst. Så snart det er muligt i 2025, og forudsat at Moldova opfylder alle betingelserne, ser Kommissionen frem til at indlede forhandlinger om klyngerne, idet der lægges ud med grundprincipklyngen.

Det Europæiske Råd gav i december 2023 Georgien kandidatstatus, men landets tiltrædelsesproces er i mellemtiden reelt blevet stillet i bero som følge af den georgiske regerings kurs siden foråret 2024. Den 26. oktober 2024 stemte de georgiske borgere til parlamentsvalget. De foreløbige resultater af den fælles internationale valgobservationsmission, som blev ledet af OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), viser adskillige problemer, der opstod i et anspændt og stærkt polariseret miljø. Svaghederne omfatter bl.a. de seneste lovgivningsændringer af valgprocessen, hyppige kompromiser om stemmehemmelighed, proceduremæssige uoverensstemmelser, intimidering af og pres på vælgere, hvilket påvirkede offentlighedens tillid til processen. Disse foreløbige resultater bekræfter behovet for en omfattende valgreform, hvilket allerede er blevet påpeget i tidligere centrale anbefalinger.

Tyrkiet er et kandidatland og en central partner for Den Europæiske Union. Ikke desto mindre har tiltrædelsesforhandlingerne med landet været stillet i bero siden 2018 i overensstemmelse med Rådets afgørelse. Der er stadig alvorlige betænkeligheder på områderne grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, bl.a. med hensyn til retsvæsenets uafhængighed. Dialogen om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er fortsat en integreret del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Efter Det Europæiske Råds retningslinjer fra april 2024 blev der sat fornyet skub i forbindelserne med Tyrkiet og taget konkrete skridt til konstruktive drøftelser om spørgsmål af fælles interesse.

Næste skridt

Det er nu op til Rådet at overveje de henstillinger, Kommissionen har fremsat i dag, og at træffe afgørelse om de kommende skridt i udvidelsesprocessen.

Baggrund

EU's udvidelse vil give både nuværende og kommende medlemmer vidtrækkende socioøkonomiske fordele. Det øgede antal forbrugere på det indre marked vil give erhvervslivet betydelige muligheder for at vokse og handle mere frit. Hvis der skal opnås bæredygtig vækst på mellemlang sigt og gøres fremskridt med opfyldelsen af de økonomiske kriterier for et EU-medlemskab, er det vigtigt, at udvidelseslandene fremskynder strukturreformerne. Dette indebærer at sikre en velfungerende markedsøkonomi og at demonstrere evnen til at håndtere konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. De økonomiske politikker bør også støtte ambitiøse mål i den grønne og den digitale omstilling.

Nye værktøjer og instrumenter fremmer den socioøkonomiske vækst i partnerlandene. I takt med at udvidelsesprocessen skrider frem, tilbyder EU nogle af fordelene ved det indre marked og yder øget finansiel bistand for derved at give partnerlandene mulighed for en gradvis integration og tilknytning til EU. Udover de effektive økonomiske planer og investeringsplaner ansporer vækstplanen for Vestbalkan med reform- og vækstfaciliteten på 6 mia. EUR og Ukrainefaciliteten på 50 mia. EUR til reform med fokus på retfærdighed og retsstatsprincippet. Kommissionen fremlagde den 10. oktober 2024 en vækstplan for Moldova, som med reform- og vækstfaciliteten på 1,8 mia. EUR på samme måde støtter landets samfundsøkonomiske reformer og fremme investeringer.

Yderligere oplysninger

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2024

Kommentarer fra højtstående repræsentant og næstformand Josep Borrell og kommissær Olivér Várhelyi på pressekonferencen

Faktablade om EU-tiltrædelsesprocessen

Nærmere oplysninger om og henstillinger til de enkelte lande findes her:

Albanien: rapport og faktablad om landet

Bosnien-Hercegovina: rapport og faktablad om landet

Kosovo: rapport og faktablad om landet

Montenegro: rapport og faktablad om landet

Nordmakedonien: rapport og faktablad om landet

Serbien: rapport og faktablad om landet

Tyrkiet: rapport og faktablad om landet

Ukraine: rapport og faktablad om landet

Moldova: rapport og faktablad om landet

Georgien: rapport og faktablad om landet

Citat(er)

Den anspændte geopolitiske situation betyder, at det mere end nogensinde før er vigtigt, at vi fuldender foreningen af vores kontinent på grundlag af samme værdier om demokrati og retsstatsprincippet. Vi har allerede i de senere år gjort store fremskridt i retning af at integrere nye medlemsstater. Og udvidelse vil forblive en topprioritet for den nye Kommission.

Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen

De seneste fem år har været præget af hidtil usete udfordringer og har vist, at der er behov for at sikre fremdrift i udvidelsen af EU. Og vores partnere har taget det alvorligt. Et EU-medlemskab er nu mere end nogensinde før et strategisk valg. Tilpasningen til EU's værdier, navnlig retsstatsprincippet, og EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er de mest tydelige tegn på en strategisk kurs i den nye geopolitiske kontekst. Ved hjælp af den meritbaserede proces opbygger vi sammen en stærkere union.

Højtstående repræsentant og næstformand Josep Borrell

Udvidelsespolitikken repræsenterer en geostrategisk investering i fred, stabilitet, sikkerhed og økonomisk vækst på det europæiske kontinent. Vores årlige udvidelsespakke indeholder en faktuel og retfærdig vurdering af vores partneres fremskridt samt klare retningslinjer, som gør det muligt for dem at fastlægge, hvor de skal sætte ind med fremskyndede reformer for at gøre større fremskridt mod et EU-medlemskab. Med de særlige økonomiske planer og investeringsplaner, Ukrainefaciliteten og vækstplanerne for Vestbalkan og Moldova har vi indført yderligere værktøjer og instrumenter, der kan hjælpe landene med at fremskynde den socioøkonomiske konvergens og reformarbejdet på deres vej mod EU.

Olivér Várhelyi, kommissær med ansvar for naboskab og udvidelse